Hold i nakken er smertefuldt og ubehageligt, på trods af at det i langt de fleste tilfælde går over af sig selv. Smertestillende medicin eller et besøg hos en kiropraktor kan dog i nogle tilfælde være en nødvendighed. Har du særligt mange smerter, kan det være en fordel at gå til en specialist og blive behandlet. Længerevarende smerter kan udvikle sig til mere alvorlige tilstande end først antaget. Akupunkturformen AcuNova bruges til både behandling og forebyggelse af diverse nakkesmerter – herunder hold i nakken. Der kan være flere grunde til at hold i nakken opstår. Bl.a. kan en pludselig bevægelse, træk/ kulde og langvarig, ensformig stilling af nakke eller skulder forårsage tilstanden. Symptomer på hold i nakken kan være ømhed i nakkens og skulderens muskulatur, markante “jag” i området og smerter der “stråler” ud langs skulder og arm. Derudover vil man pga. smerter og muskelspænding føle nedsat bevægelighed i nakken og i nogle tilfælde synkebesvær. Er der tale om et særligt slemt tilfælde af hold i nakken, kan en akupunkturbehandling blive aktuel. Metoden AcuNova er centreret om nervesystemet og ideen er at kroppen selv skal frigive stoffet endorfin, som virker smertelindrende. Det betyder, at du vil opleve nærmest øjeblikkelig forbedring og smertelindring.